Welcome

Hvad kan en ejendomsmægler?

Du kan her finde gode råd til, hvorfor en Ejendomsmægler er en god investering, uanset om du skal sælge eller købe bolig. Det er din garanti for, at processen foregår korrekt, og at du har de bedste kort på hånden!

Ejendomsmægleren kender til markedet – og dermed også priserne 

En ejendomsmægler arbejder til dagligt med det danske boligmarked og ved derfor også, hvad der rører sig og hvilke tendenser, der er dominerende. En ejendomsmægler ved derfor også, hvad du kan få for dine penge, og hvornår noget er for dyrt. At kende markedet for boliger handler i virkeligheden også om at være ekspert i at vurdere dem prismæssigt.

Det er således din garanti for hverken at sælge din bolig for billigt eller købe den for dyrt.

Få kompetent hjælp til boligforhandlingerne

En ganske normal del af et boligkøb er, at der forhandles. Det kan eksempelvis være om prisen på boligen, overtagelsen eller hvorvidt ekstra udstyr medfølger i købet. Det kan eksempelvis være alt lige fra gardiner til en havetraktor. 

Her kan din ejendomsmægler også være behjælpelig og være god at have med i de afgørende forhandlinger. Det gælder både, hvis du køber, og hvis du sælger. Det er din garanti for at få drømmeboligen i København til den rette pris.

En ejendomsmægler kan rådgive dig gennem dit køb eller salg

Uanset om du skal sælge eller købe bolig, kan du modtage kompetent rådgivning. En ejendomsmægler kan eksempelvis være behjælpelig med at lede dig i retningen af den type bolig, du søger. Eller udfordre dig på dine kriterier, således din horisont udvides – og du finder drømmeboligen.
Derudover kan en ejendomsmægler også sørge for, at din bolig kommer i søgelyset hos potentielle købere. Med strategisk og målrettet opmærksomhed på netop din bolig vil det også være lettere at finde en ny ejer.

Har du hørt om skuffesager?

At alliere sig med en ejendomsmægler har også de fordele, at en ejendomsmægler har adgang til skuffesager. En skuffesag er en bolig, der ikke er tilgængelig på boligmarkedet og florerer dermed ikke rundt på de forskellige salgssider – det til trods for at boligen er til salg. 

I sådanne tilfælde har sælger et ønske om at sælge boligen, men det er ikke noget, der haster, og sælger ønsker ikke at bruge flere måneder med fremvisninger i weekenderne. Her vil sælger typisk først finde en ny bolig, når den nuværende er solgt,

Det betyder også, at selvom du gennem diverse boligannoncer ikke selv er stødt på drømmeboligen, der opfylder alle dine kriterier, kan den sagtens være tilgængelig.
Fortæller du din ejendomsmægler om dine ønsker og behov, vil din ejendomsmægler formentligt have en skuffesag klar. Du får således rig mulighed for at søge endnu bredere og iblandt endnu flere boliger, når du allierer dig med en ejendomsmægler.